
Tanker og tilgang
Jeg er uddannet pædagog (2015), og jeg har arbejdet i klub- og skoleregi siden 2010, hvilket betyder, at jeg har indgående kendskab til aldersgruppen 12-17 år.
I løbet af de 15 år, der er gået, har jeg været på flere kurser og uddannelser, som har fyldt min værkstøjskasse og styrket mine kompetencer, sideløbende med de mange erfaringer jeg har gjort mig i min daglige kontakt med unge og familier.
I juni 2025 dimitterede jeg fra en 1-årig grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi - KAT - ved Wattar Gruppen. Uddannelsen vakte min nysgerrighed, og jeg er således nu i fuld gang med 2. år på den 4-årige uddannelse til psykoterapeut.
Det er en uddannelse på kandidatniveau, men vigtigst er, at den gør mig endnu dygtigere og skarpere i mit arbejde med unge og deres familier.
Et arbejde jeg udfører med den største respekt og bevidsthed om de medfølgende følelser og sårbarheder som jeg møder, når jeg bliver vist den tillid, det er, at blive lukket ind.
Mit faglige fundament
I mere end 15 år har jeg gennem mit arbejde som pædagog mødt børn og unge, som havde det svært, ikke trivedes og på anden vis var underlagt nogle følelser, som påvirkede deres liv negativt. Gennem årene har jeg kun set flere og flere, desværre.
Jeg ved også, hvor svært det kan være som forælder at få kvalificeret hjælp til sit barn. Derfor har jeg startet Ungeterapeuten. Som du kan læse lidt om her på siden, så baserer jeg mit arbejde med de unge, din ung, på et solidt grundlag af solid faglighed, nyeste viden og en masse praksiserfaring, alt sammen understøttet af min stærke kompetencer inden for relationsarbejdet. Jeg ved, at den unge ikke er tryg i vores samarbejde, før h*n føler sig tryg i mit selskab, og det er mit ansvar at etablere den kontakt.
Foruden at lægge kræfter i at få skabt en stærk alliance med den unge, trækker jeg på metoder inden for flere felter af det psykoterapeutiske og psykologiske felt. En ung vil således bl.a. kunne opleve, at vi kan arbejde med omstrukturering af tanker, gå på opdagelse i den unges styrker, registrere dagligdags oplevelser og generelt dykke ned i tanker, følelser, kroppen og handlinger - En såkaldt "kognitiv diamant".
Mit faglige ståsted gør det muligt for mig at arbejde med og hjælpe unge videre fra mistrivsel, som fx kan skyldes angst, lavt selvværd/selvfølelse, svære følelser, nedtrykthed eller andet, som gør den unges dagligdag tung.
Jeg forstår, det kan være en omkostelig affære at søge hjæp til sit barn, ligeledes en jungle at finde rundt i. Jeg tilbyder derfor altid en 15 minutters afklarende samtale, ganske gratis:

Når forandringen mærkes
-Anbefalinger fra tidligere forløb
Disse ord er gengivet her med samtykke - og stolthed og taknemmelighed - fra nogle af dem, som jeg har haft forløb med.
Og så er de anonymiserede, efter aftale.
Det er de, fordi fortrolighed er vigtig for mig.
Det gælder også - eller måske især - når jeg har med unge under 18 år at gøre, og også selvom det som oftest er forældre, der står for den økonomiske del.
De unge, som kommer hos mig, skal opleve at kunne tale frit om stort og småt, uden at skulle bekymre sig over, om jeg refererer det hele til forældre eller andre.
Det gør jeg ikke - Punktum
Jeg har nemlig tavshedspligt, og udover det, så er jeg medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som bl.a. har udstukket nogle klare etiske rammer, som jeg naturligvis følger.

Ung dreng, 15 år
Inden jeg startede hos Maria, var jeg mega ked af det hele tiden. Jeg var presset over skolen, og jeg kunne ikke finde overskud til at se mine venner. Maria var så god at tale med, og hun hjalp mig med at finde ro indeni mig og tro på, at det nok skal gå.
Ung pige, 14 år
Det var super nemt at tale med Maria. Jeg troede, det ville være mega akavet.
Og så fandt jeg ud af nogle af grundende til, hvorfor jeg gik og havde det skidt.
Alle skulle have en Maria i deres liv!
Ung kvinde, 19 år
Jeg har tidligere været ved flere forskellige psykologer, men de var bare damer med blokke. Hos Maria følte jeg mig som et ægte menneske.
Maria har hjulpet mig med at få øje på nogle ting, som forklarer en del af det, der har været svært. Jeg er kommet i gang med en proces med at finde mig ud af,, hvem jeg er.
Forælder til 13-årig pige
Da vores datter var i ret slem mistrivsel og også havde gjort selvskade nogle gange, var Marias støtte guld værd. Vores datter blev hjulpet omsorgsfuldt igennem en sværperiode, og vi forældre blev guidet varmt og kompetent af Maria.
Vi kan kun give Maria vores varmeste anbefalinger.
Ydelser
450 danske kroner
Fra 500 kr.
Fra 1.500 danske kroner
2.500 danske kroner
